Welkom

Jagtområdeter beliggende i Freestate omkring byerne Welkom og Odendaalsrus, ca. 250 km syd for Johannesburg. Det er fladt landbrugs land. Her bliver der b.la. dyrket solsikke, og markerne er enorme. Og det er på disse marker vi i månederne marts – maj driver noget af verdens bedste duejagt. Duer er simpelthen en plage for de lokale farmere. Duerne spiser op til 2/3 af høsten og sværmer ind over markerne i ti-tusindevis. I forbindelse med en duejagt arrangerer vi ofte en dags jagt på perlehøns og frankoliner, hvis gruppen ønsker det. Området har også mange søer og moser, og her afholder vi ande- og gåsejagt. Det skal her bemærkes at dagsraten er + Rand 2.600,- på ande- og gåsejagt.

 

Området huser ikke decideret jagtfarme, så det er store åbne områder. Der er dog nogle få og disse vil ofte gerne have skudt overskydende vildt væk. Det er selektionsjagt til billige penge. Lidt trofæjagt kan vi også tilbyde her og af og til en nattejagt med projektør. Men hovedjagten her er absolut duejagten og det er i forbindelse med denne, vi tilbyder riffeljagten.

Så: Er du haglbøssejæger er dette simpelthen et slaraffenland.

 

Under hele jagten får du tildelt en birdboy, som varter dig op. Han slæber alle dine patroner og stol, samler dine skudte fugle op og sørger for drikkevarer.

 

DET SKAL BEMÆRKES, AT ALLE SKUDTE FUGLE BLIVER ANVENDT TIL FØDE! DE GIVES BORT TIL LOKALBEFOLKNINGEN.

 

En jæger sagde engang med et kæmpe smil: Ja, det var så min ulandsbistand for i år. Og hver jæger skyder duer i tusindevis.

 

Vi bor hos vores lokale Outfitter Willie Vermaak i Welkom, i gå-afstand fra byens centrum på en rolig villavej direkte i jagtområdet. Her er 3 nyindrettede dobbeltværelser med eget bad. Det er helt famieliert, og du vil føle dig meget velkommen her.
Eller på Rheinos Rest. En superlækker 4 stjernet Lodge lidt uden for byen, så er du til lidt mere luksus er dette stedet for dig at bo.
Jagten er ens uanset hvor du vælger at bo.

 

Jeg vil vove den påstand, at vi råder over noget af det bedste duejagt her i Sydafrika, og at vi er den bedste og billigste arrangør på markedet.