Karoo ørken
Er et stort ørkenområde centralt beliggende i midten af Sydafrika. Her er meget store helt flade områder varierende til bjerge og klipper. Her er generelt meget tørt, hvilket også afspejler sig i den sparsomme bevoksning. Men på trods af dette producerer området meget store mængder vildt. Især mange Springbuck. Og det bliver selvfølgeligt udnyttet industrielt ved at firmaer køber koncessioner med X antal dyr, og slagter (skyder) så disse til kød eksport. Der er dog også farmere der ejer jord herude, og det er her vi jægere så kommer ind i billedet og afholder fantastiske driv- og bevægelsesjagter. Og det er ikke som her i Europa med mange drivere, der jager vildtet forbi skytterne i fuld fart. Her er det 2-4 drivere på hesteryg eller på små motorcykler, der langsomt sætter vildtet i bevægelse. Områderne varierer fra 1.000 – 25.000 Ha i størrelse. Jægerne bliver sat med stor afstand, og der vil være ca. 4 drev pr. dag. Her er en god drivjagts dag ikke 1 stk. vildt pr mand pr. dag, som der er her på vores hjemlige breddegrader. Her er det ikke usædvanligt at skyde 10 – 20 stk. vildt pr. mand pr. dag. Så syntes du det er god jagt med mange dyr på paraden, så er dette lige noget for dig. Husk at dette er afskydning af naturens eget overskud. Og priserne er meget overkommelige. Priserne fastsættes hvert år, for et år af gangen. Der skydes til både han- og hundyr og der nedlægges altid store medalje bukke og du må hjemtage alle de trofæer, du vil. Vi bor altid pænt og ordentligt. Da områderne vi booker disse jagter på kan være forskellige fra år til år afhængig af, hvor det meste vildt er lige dette år, kan vi ikke standardisere bostederne. Da disse jagter som regel kun er over 2 dage, bliver de ofte booket i kombination med anden jagt. |